//podcastplus.net/feed/dagens-fortalling-1001-fortallinger-om-danmark~415e82fb Podcast: description Tue, 06 Oct 2026 19:21:18 +0000 http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/audio/stories/da_DK/53.mp3 Skaføgård Herregården Skaføgård ved Mørke på Djursland er oprettet i anden halvdel af 1500-tallet af rigsråd Jørgen Rosenkrantz. Han skabte også naboherregården Rosenholm. 1579 opførtes lade og studestald. Den trefløjede hovedbygning blev bygget et par år senere. Bygningen er på en etage over en høj kælder. Portbygningen mellem borggård og avlsgård kom til i 1600. Skaføgård tilhørte slægten Rosenkrantz til 1647. Skaføgård havde mange ejere, indtil den i 1852 blev overtaget af den senere regeringschef J.B.S. Estrup. Gården er stadig i familiens eje. Der er offentlig adgang til den ydre gårdsplads. Godsejerstyre Godsejerne sad på magten i Danmark fra 1865 til 1901. Den mest markante minister fra godsejernes rækker var J.B.S. Estrup. Han var indenrigsminister, finansminister og mellem 1875-1894 regeringsleder. Estrup mente, at landets cirka 200 godsejere havde en naturlig ret og pligt til at styre landet. Folk, der ikke ejede jord, havde ikke samme ansvarsfølelse og trofasthe... Fri, 30 Oct 2020 23:00:00 +0000 http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/audio/stories/da_DK/53.mp3 http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/audio/stories/da_DK/96.mp3 Grundtvigs Kirke I 1912 blev en konkurrence afholdt i København om et monument til minde om den store danske præst, digter og højskolefader, Nikolai Frederik Severin Grundtvig. Monumentet skulle stå ved Vartov i København. Konkurrencen blev forlænget, og året efter vandt billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen. Andenpræmien gik til Peder Vilhem Jensen-Klint for et kirketårn formet som et forvokset landsbykirketårn. Tårnet var ikke tiltænkt en bestemt placering i første omgang. Snart blev beslutningen dog taget om at rejse tårn og kirke på Bispebjerg Bakke i Københavns nordvestkvarter. Grundtvigskirkens enorme tårn var færdigt i 1927 og fremstår som tre sammenflettede gavle. Far og søn byggede Grundtvigs minde Byggeriet af Grundtvigskirken kom til at optage arkitekterne i familien Klint i generationer. Efter P. V. Jensen-Klints død i 1930 fortsatte sønnen Kaare Klint byggeriet. Under Kaares ledelse blev faderens projekt med tilhørende kirkeskib gennemført 1930-40. Omkring Grundtvigs... Thu, 29 Oct 2020 23:00:00 +0000 http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/audio/stories/da_DK/96.mp3 http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/audio/stories/da_DK/672.mp3 Grønnestrand Vindmølle Grønnestrand Mølle menes opført i 1886. Den betjente kun en enkelt gård. Møllen har ikke noget egentligt fundament. De syv gennemgående stolper står på flade natursten. Møllen var oprindelig stråtækt. I dag er den tækket med lyng på kroppen og tagpap på hatten. Vingefanget er kun 8,8 meter, og krøjeværket, som man drejer møllen med, er meget simpelt med kun én krøjebjælke mod normalt to. Krøjebjælker er de vandrette bjælker, der som hattenåle går på tværs af møllehatten. Der er i dag kun bevaret to af denne type møller i Danmark. Tidligere var der en del. Fattigmandshollænder Efter at mølleriet ved lov blev et frit erhverv i 1852, skød nye vindmøller op som paddehatte. De fleste af disse møller var hollandske vindmøller. Her skulle kun hatten drejes for at få vingerne op i vinden. Med et centralt hjul, kaldet stjernehjulet, kunne man fordele kraften ud til flere maskiner. I det sandede Vestjylland var der hverken brug for eller råd til en st... Wed, 28 Oct 2020 23:00:00 +0000 http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/audio/stories/da_DK/672.mp3 http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/audio/stories/da_DK/192.mp3 Istedgade, København Istedgade ligger bag Københavns Hovedbanegård og var hovedgaden i arbejderkvarteret Vesterbro. Istedgade blev kendt for sine mange slagterbutikker, sit vilde værtshusliv, sine skæve eksistenser og fra 1906 også for prostitution. Pigerne holdt til i forskellige ender af gaden alt efter deres alder. Efter pornoens frigivelse i 1969 skød pornobutikkerne op som paddehatte mellem Gasværksvej og hovedbanen og gjorde Istedgade til Danmarks pornogade nummer et. Under Anden Verdenskrig var Istedgade skueplads for adskillige opgør med den tyske besættelsesmagt. En radioforretning i Istedgade 31 var en overgang modstandsgruppen Holger Danskes hemmelige mødested. Forretningen blev senere sprængt i luften af tyskerne. ”Istedgade overgiver sig aldrig” Sommeren 1944 var stegende hed, og i juni brød den folkelige opstand mod den tyske besættelsesmagt ud i lys lue. Københavnerne byggede barrikader og brændte bål i gaderne. På Vesterbro kastede folk løbesedler ud fra de øvers... Tue, 27 Oct 2020 23:00:00 +0000 http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/audio/stories/da_DK/192.mp3 http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/audio/stories/da_DK/798.mp3 Telefonhuset i Nørregade I næsten 100 år var Telefonhuset i Nørregade 21 i København hovedsæde for Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab (KTAS og senere TDC). Huset åbnede dørene i 1909 efter en byggeperiode med lange pauser, fordi telefonselskabet manglede penge. Økonomien blev reddet, og telefonen blev udbredt, da KTAS indførte partstelefoner. Det var et billigere abonnement, hvor flere delte samme telefonlinje. I 1950’erne var det endnu normalt for mange københavnere at dele telefonledning med op til tre andre abonnenter. Telefonhuset er tegnet af arkitekt Jens Ingwersen og føjer sig smukt til naboen, Sankt Petri Kirke. Tavse telefoner gjorde arbejdet lettere Da nytårsklokkerne indvarslede året 1920, holdt telefonerne op med at ringe i København. Propperne var taget ud af omstillingsbordene hos Telefonhuset, som samlede hovedstadens telefoniske nervetråde. Normalt betjente hundredevis af såkaldte telefonistinder linjerne. Men nu svarede ingen på opkald til centralen. Telefonen var he... Mon, 26 Oct 2020 23:00:00 +0000 http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/audio/stories/da_DK/798.mp3 http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/audio/stories/da_DK/732.mp3 Sarup En stor samlingsplads lå på det sydvestlige Fyn i den ældre bondestenalder, mellem 4000-2800 f. Kr. Den var placeret på et næs inddæmmet på to sider af åer og stejle skrænter. På den åbne side afgrænsede en 572 meter lang palisade et område på 8,5 hektarer. Ydersiden af palisaden var forstærket af to rækker aflange nedgravninger, altså fordybninger. Pladsen var i brug 30-40 år. Cirka 200 år senere opførtes en ny palisade længere inde på næsset, så det afgrænsede område var halvt så stort. I palisadernes aflange nedgravninger blev der fundet store mængder keramik, flint og knogler, blandt andet menneskeknogler. Religiøse ritualer Selv om palisade og gruber leder tanken hen på forsvar, tyder intet på, at de blev brugt som fæstninger. Samlingspladsen var nok til religiøse træf. Arkæologerne har nemlig fundet adskillige spor af rituelle handlinger, og overraskende nok blev ritualerne foretaget ved gruberne langs palisaden og ikke på det afgrænsede område. Samling... Sun, 25 Oct 2020 23:00:00 +0000 http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/audio/stories/da_DK/732.mp3 http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/audio/stories/da_DK/874.mp3 Jydske Asyl - Risskov Hospital I 1852 tog overlæge Harald Selmer imod de første patienter på Jydske Asyl i Risskov. Anstalten er tegnet af arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll og etableret på et fundament af optimisme og troen på, at "afsindighed" var en helbredelig sygdom. Lægevidenskaben forkastede dermed århundreders forestilling om, at lidelsen var Guds straf for de gales syndige livsførelse. Den kunne forklares medicinsk som en fejlfunktion i hjernen. Nu gjaldt det om at behandle patienterne i et roligt, venligt og isoleret miljø for at værne de sindssyge mod omverdenens forstyrrende indtryk. Ikke for at beskytte omgivelserne! Jydske Asyl tilbød behandling frem for dårekistens forvaring. Hjernedepotet I en kælder under Psykiatrisk Hospital i Risskov ligger 9479 hjerner. Hjernesamlingen blev mulig, da Direktoratet for Statens Sindssygehospitaler oprettede Hjernepatologisk Institut. Formålet var at foretage hjerneundersøgelser. I 1945 begyndte indsamlingen af hjerner fra afdøde ps... Sat, 24 Oct 2020 22:00:00 +0000 http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/audio/stories/da_DK/874.mp3 http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/audio/stories/da_DK/391.mp3 Lindholm Høje Lindholm Høje ligger umiddelbart nord for Limfjorden nær Ålborg. Lindholm Høje er en af Danmarks mest spektakulære gravpladser fra jernalderen og vikingetiden. Ikke mindre end cirka 700 begravelser har fundet sted på gravpladsen fra midten af 400-tallet og 500 år frem. Mest interessant er de cirka 350 brandgrave, som er markeret med rammer af sten. Overalt på gravpladsen ser man trekantede, firkantede, runde og ovale stensætninger. Særligt bemærker man de cirka 140 skibssætninger, hvor stenene er sat i spidsoval form. Stenene angiver omridset af et skib, der har sejlet den gravlagte til dødsriget. Den store sandflugt En efterårsdag i 900-tallet – i midten af vikingetiden – bragede vestenvinden gennem Limfjorden. Vinden førte store mængder sand ind over markerne, der lå ved foden af Lindholm Høje. Da arkæologerne udgravede området 1000 år senere, fandt de tydelige spor efter en desperat bonde og hans hest, der flygtede for elementernes rasen. Det var ikke første ... Thu, 22 Oct 2020 22:00:00 +0000 http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/audio/stories/da_DK/391.mp3 http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/audio/stories/da_DK/87.mp3 Spurveskjul Den lille stråtækte villa Spurveskjul ved Frederiksdal er opført 1805-06 af kunstneren Nicolai Abildgaard efter egne tegninger. Abildgaard havde malerkunsten som fag, men han arbejdede også som arkitekt og billedhugger. Efter Christiansborg Slots brand i 1794 indrettede kunstneren bolig til arveprins Frederik i Levetzaus Palæ, det senere Christian den Ottendes Palæ på Amalienborg. Til byggeriet af Apistemplet i Frederiksberg Have brugte Abildgaard nogle kasserede søjler fra et andet af Amalienborgs palæer, det nuværende Christian den Syvendes Palæ. Spurveskjul byggede kunstneren som nordsjællandsk sommerhus til sig selv. Kunstnerens danske drøm om Italien Som ung kunstner tog Nicolai Abildgaard som mange andre i sin generation på studietur til Italien. Støvlelandets ydmyge landhuse tiltalte kunstneren så meget, at stilen blev forbillede for Spurveskjul. Inden døre blev det italienske præg mere raffineret. Abildgaard indrettede en sal med et såkaldt tøndehvælv og malede ... Wed, 21 Oct 2020 22:00:00 +0000 http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/audio/stories/da_DK/87.mp3 http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/audio/stories/da_DK/764.mp3 Fjenneslev Kirke Fjenneslev Kirke ved Sorø er en romansk teglstenskirke med to syv meter høje tårne. Fjenneslev er en af Hvideslægtens kirker. Slægtens mest kendte er Absalon, ærkebiskop og grundlægger af København. Kirken har stor betydning i danskernes historieskrivning. Det skyldes først og fremmest 1800-tallets nationalistiske interesse for Absalons slægtskirke. Et kalkmaleri fra 1100-tallet på triumfvæggens nordside viser et ægtepar. Sandsynligvis er ægteparret Absalons forældre, Asser Rig og Inge Eriksdatter. Manden rækker en model af kirken op mod Guds hånd og skænker kirken til Herren. Gamle sagn fortalte, at Inge rejste kirketårnene, da hun fødte to sønner, mens Asser var i krig. Brobyggeri gav status På Fjenneslev kirkegård står en runesten med indskriften ”Sasser rejste sten og gjorde bro”. Runestenen stammer fra den tidlige kristne tid, men har ikke altid haft sin plads ved kirken. Den har sandsynligvis stået ved Tule Å ved Sassebro. Her har Sasser bygget en br... Tue, 20 Oct 2020 22:00:00 +0000 http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/audio/stories/da_DK/764.mp3